I et hyggeligt lille gult hus boede der tre små venner. De var ikke almindelige bolde, men strålende discokugler! De hed Blink, Glimmer og Gnisten. De elskede at rulle hen over gulvtæppet og kaste små lysglimt op på loftet, så det lignede en fest. Blink var den mindste, og han elskede at grine. Glimmer var altid klar på et eventyr, og Gnisten var den modigste af dem alle.
Men i det mørke hjørne under sofaen boede de drilske dinosaurer. De var lavet af plastik, men når ingen kiggede, blev de levende og meget frække. En dag trampede en flok dinosaurer frem på gulvet. "Dette hus er vores nu!" brølede de. Glimmer og Gnisten kiggede på hinanden. De vidste, at de måtte kæmpe for at redde deres hjem.
Blink tog det første spring. Han rullede direkte mod en stor, rød Tyrannosaurus Rex. "Tag den, din drille-dino!" råbte han. Da han ramte dinosauren med et stort *bang*, skete der noget magisk. Blink begyndte at lyse kraftigere, og pludselig voksede han! Han var ikke længere lille, men på størrelse med en badebold.
Nu var det Glimmers tur. En flok Triceratops forsøgte at vælte bogreolen. Glimmer tog fart og snurrede rundt som en hvirvelvind. Da hun ramte dinosaurerne, glitrede hun så stærkt, at de måtte holde sig for øjnene. *Vupti!* Glimmer voksede og voksede, indtil hun var dobbelt så stor som før.
Gnisten så en flyvende Pterodactyl, der prøvede at snuppe lampen i loftet. Han tog et kæmpe hop fra spisebordet. "Ikke i dag!" råbte Gnisten. Han ramte den flyvende dino midt i luften. Ved sammenstødet skinnede Gnisten så varmt som en lille ovn, og han voksede sig endnu større end sine to venner.
Dinosaurerne var ikke glade. De var nu meget mindre end de tre discokugler. Blink og Glimmer fyldte næsten hele sofaen. Hver gang de vandt en lille kamp, voksede de en lille smule mere. "Vi bliver kæmpestore!" grinede Blink. Huset begyndte at føles meget lille for de tre glitrende helte.
Pludselig kom den største dinosaur af dem alle frem fra køkkenet – en Gigantosaurus! Den var lige så høj som køleskabet. Gnisten rullede frem. Han var nu så stor, at gulvet rystede. Med ét stort puf skubbede han giganten helt ud af bagdøren. Gnisten voksede så hurtigt nu, at hans top rørte loftet.
"Vi kan ikke være herinde længere!" råbte Blink. De tre venner voksede og voksede, fordi de var så fyldte med sejrsglæde. Med et forsigtigt *pop* røg Blink og Gnisten ud gennem taget. De svævede højere og højere op mod den mørke nattehimmel.
Blink følte sig let og funklende. Han fløj helt op til de fjerneste skyer, indtil han blev til en smuk, blinkende stjerne. Glimmer fulgte efter, men hun fandt sin plads lidt tættere på jorden. Hun blev rund, hvid og lysende – hun var blevet til den smukkeste måne, man kunne forestille sig.
Gnisten ventede lidt. Han ville lyse mest af alle. Han voksede sig så stor og varm, at han blev til den mægtige sol. Nu passer de tre venner på os alle sammen. Blink blinker til os om natten, Glimmer lyser stien op i mørket, og Gnisten varmer os hele dagen. Og dinosaurerne? De tør aldrig mere drille nogen!
Share